Anvendelse
Løsuld til indblæsning
Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering er en lys, ”vatagtig” løsuld med høj isoleringsevne. Træfiberisoleringen er hovedsageligt beregnet til indblæsning i bygningskonstruktioner. Ved indblæsning kommer isoleringsmaterialet ud i alle hjørner og lægger sig tæt omkring alle øvrige dele af konstruktionerne. Hermed opnås ikke mindst i praksis en særdeles effektiv isolering. Indblæsning af isolering giver desuden både forenkling og fleksibilitet i byggeprocessen. Isoleringsmaterialet skal ikke lagres og håndteres på byggepladsen, og indblæsningen kan ske præcis, når det passer ind i byggeprocessen.
Anvendelsen af Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering til indblæsning giver en en meget attraktiv totaløkonomi.
Hvor kan Thermocell træfiberisolering anvendes?
Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering kan anvendes i alle træ ydervægge - og tagkonstruktioner, med ventilation bag klimaskærm, samt til alle typer bjælkelag og indervægge.